mandag den 13. september 2010

Flot omtale i vores lokale avis!

Onsdag d. 8. september havde journalisten Peter Mortensen læst "Den tredje hund" til ende. To tabloid sider, tre billeder (af undertegnede og "Hunden") samt masser af pæne ord blev det til. Superskønt og dermed er nye hurtigt virkende vitaminer tilført forfatteren!
Mere kan læses under "Anmeldelser".

onsdag den 1. september 2010

Herligt anmeldelse af "Den tredje hund" - super!

På Gyseren.dk og Horrorsiden.dk er lagt en herlig anmeldelse ind af "Den tredje hund" af bibliotekar Jette S. F. Holst. Jeg vil tillade mig at gengive et enkelt afsnit af den lange anmeldelse, som man kan læse på http://www.gyseren.dk/:

"Jeg var vældig fascineret af "Den tredje hund", mens jeg læste den, og den spøgte også i mine tanker i flere dage efter. Denne sammenblanding af almindelige barndomsminder og så den mærkelige fortælling om hundene i familien, der tilføjer en uforklarlig dimension af gru til historien. Jeg var i tvivl; hvad oplevede Martin, og hvad var hans fantasi - og hvad er Klenøs egen fortælling? Efterhånden som jeg sank ind i historien, blev gruen større og flere og flere familiehemmeligheder dukkede op, så jeg mod slutningen bare var nødt til at læse næste side med - og næste - og næste."

Morten

mandag den 23. august 2010

onsdag den 11. august 2010

Ny bog udkommer den 1. september


Efter to års pause er der igen en bog på vej fra min hånd. Bogen udkommer d. 1. september på forlaget Facet og er, vanen tro, en ganske gemen gyserfortælling. Bogen har fået den kryptiske titel "Den tredje hund" og er nok den mest gennemførte af de tre bøger, jeg har skrevet. Og hvorfor så det i grunden?
Måske fordi fortællingen ligger ganske tæt på mit eget liv. Mit liv som barn i det Nordsjællanske Gilleleje, hvor der absolut intet skete, udover hvad områdets ganske korpulente købmand kunne finde på at bilde en klejn dreng som mig ind.

Romanen bygger på en drøm, jeg havde som dreng. En drøm om mine bedsteforældres boxerhund, der vel nok var den mest kærlige og børnevenlige hund, man kunne forestille sig. I romanen begynder det hele nøjagtigt, som det gjorde i virkeligheden:

Det var weekend. Vi var på besøg hos mine bedsteforældre på deres landsted i Gilleleje. Da jeg stod sent op søndag morgen, var der tomt i huset. Alle var de væk. Og bag de store vinduer truede en mørk himmel med at sende et skybrud ned over mig. Mørket begyndte i køkkenet. Og i stuen, hvor store gulv- til loft gardiner dominerede ved hvert eneste vindue, lød der en underlig snasken bag en stol. Det var Jax, mine bedsteforældres hund. Jeg kunne stadig ikke se ham, men jeg kunne høre ham, fornemme ham. Han var ikke mere sig selv. Jeg vidste, at noget var grueligt galt ...


Mere information følger.