søndag den 26. februar 2012

NYT: Ny novelle udkommer i antologien "Hjemveje"

Så er der endelig ny læsning fra denne forfatters hånd. Det handler om novellen "Endestationen", der udkommer fredag d. 9. marts sammen med tolv andre historier i antologien "Hjemveje" fra forlaget Bagland. Novellerne er vidt forskellige og kan i den grad anbefales til alle yndere af gode historier, absurde fortællinger samt historier, der bare evner at overraske sin læser på alle tænkelige måder. "Endestationen" er en af de længste i samlingen (17 sider). Den tager udgangspunkt i forfatterens egen ungdom. Og jo længere hen i historien, jeg kom, jo mere sand blev den.