mandag den 3. oktober 2016

At trække stikket ud ... ved Dollerup bakker!


Arbejdet med "En fantastisk kvinde" går støt og roligt fremad. Jeg er samtidig nået et stadie i processen, hvor den sidste del kræver stor opmærksomhed. Faktisk er jeg slet ikke så sikker på, hvordan det altsammen ender - så selv om det lyder mærkeligt, så er det ligeså spændende for mig, som det eventuelt kunne blive for jer.
På et sådan tidspunkt vil det derfor være nødvendigt at søge bort, gemme sig fra omverdenen og koncentrere sig om de personer, hvis skæbne stadig er mere eller mindre uvis. Dette gøres bedst på et forfatter-refugium, og Hald Hovedgaard, Hærvejen og efterårsbrisen fra Dollerup Bakker er perfekt egnet til denne opgave!

Jeg vender tilbage efter opholdet. Måske kunne en snarlig bagsidetekst så være på sin plads ...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar