Baggrunden for "Mørk er dagen"



Den nye roman har titlen "Mørk er dagen".
Selv er jeg godt tilfreds med titlen, ikke mindst på grund af måden den kom til dagen på. Jeg sad i den loge, jeg normalt besøger en gang om ugen i vinterhalvåret. Jeg sad som tilhører til et længere foredrag, da foredragsholderen pludselig sagde og mørk er natten ... 
Lige da han havde sagt det, var det som om, jeg mistede tråden. Jeg begyndte at tænke på muligheder at bruge ordet mørke på. Og så kom det, som det berømte lyn fra en klar himmel; mørk er dagen! For én gang skyld var en titel kommet fra et andet sted end i brusenichen!

Romanens forside som den ser ud her, er den endelige forside. Jeg har selvfølgelig arbejdet med flere, men sådan ser valget altså ud.

Romanen kommer ud som E-bog i april 2015. Redigeringsarbejdet har taget lang tid. Derfor denne periode.


Romanen er i virkeligheden en sær konstruktion, da den både er en splinterny historie, men samtidig en 7 år gammel historie. Grundhistorien bygger nemlig på min roman "Skidt klædte mænd med baseballbat", som jeg fik udgivet på forlaget Attika tilbage i 2008. Kort sagt var "Skidt klædte mænd" en slags socialrealistisk fortælling indlagt en portion overnaturlig gys. Ialt 265 sider. Og selv om romanen både fik "hug" af anmelderne, så fik den bestemt også masser af roser. Problemet var, at jeg aldrig blev helt tilfreds med den selv, hvilket var en eklatant begynderfejl fra min side. Så derfor bestemte jeg for et par år siden, at hele historien skulle skrives om.
Altså; jeg ville smide det overnaturlige gys ud og forbedre den socialrealistiske fortælling om Tolby-banden. Resultatet blev altså, at der blev slettet 65 siders gys fra
grundfortællingen,  inklusiv et par andre kapitler, og tilført 30 nye sider. Samtidig blev sproget og teksten løbende forbedret. I dag fremstår "Mørk er dagen" således som en kortere, men langt mere helstøbt roman end "Skidt klædte mænd med baseballbat." Og sidst men ikke mindst; jeg er ethundrede procent tilfreds med den selv! 

"Mørk er dagen" udkommer som sagt i april 2015 og kan købes på E-bogsplatforme.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar